Digte på lyrikmagsinet Ordstorm.dk

http://ordstorm.dk/?p=226

Øjnene der langsomt lukker

lygterne der tænder

solen der slukker

tagryggene der strækker sig

fugle der synger deres lunger tomme en sidste gang

den mørklagte vej ud af hendes opgang

smagen af det sagte som røgringe fra mundvigen

skyggerne der er ved at være lange

lummer natteduft

forduftet fornuft for nu skal rusen rammes

byens g-punkt

nattens glødende cigaret

sugende på den hidsigt

forgabt i at være fortabt

i sekunderne der hænger ud

langs værtshusenes åbne døre

med susen for både ens blik og øre

øjner chancen for at charmere en til mere

mens livet leves og leveren skriger

skydes der skarpt blandt nattens første bud

vandpytterne der genspejler solens død i fortovet

væggene der husker forrige syn

dagens død og mørkets første lyn

rammer mine bryn

mens jeg træder ud i byens skovbryn

Måne skæret på din kind

Planeten er tom

sekunderne er aflivet

vi ligger på sengen under nattens blik

og mærke livet flyde i blodårerne

og vi er fritstillet

og har lukket sårene

alt er flyvende

tømmermændene tudende

som blæsten der kaster sig mod ruden

du sover trækker vejret let

og jeg ved at ikke ville være foruden

dit blik i mit

og din sovende krop ved min side

når vi ligger her sammen

længere end langt væk fra både

tid og sted

Lille krokodille Tatovering

Hvis du en dag går din vej

Vil du stadig sidde i mig

Ikke som et strejf

Men som et minde

om dengang vi havde hinanden

dengang din sang lå i mine vande

Da vi sov sammen i samme seng

og du efterlod dine ting i mit hjem

og satte din tandbørste for aldrig at hente den igen

Hvis du går din vej

Vil du stadig sidde i mig

Dine øjne vil stadig skinne bag min nethinde

din omsorgsfulde måde at vække mit indre på

din måde at bærer foråret frem i dage der er grå

dit smil der smelter selv det mest sorte ud af sindet

din lille mund

og det smukke lattermilde ved grinet

og måden dit hår falder på

når du lige har sat det op

de små ting der gjorde os til noget der aldrig kan gå

eller forlade min krop

så hvis du går din vej

går mindet aldrig fra mig

Du vil sidde som en patron dybt i min hud

Tatoveret fast i hvert et skridt

jeg tager efter dit brud

Du vil sidde som for første gang du lagde dig i

mit blik

Så hvis du går din vej

Skal du vide at du altid vil sidde i mig

Som en tatovering af en lille krokodille

på min kridhvide hud

Lavet en larmende aften

Hvor der var magisk stille

डिगत फर मं कोम्मेंदे दिग्त्सम्लिंग " देर एर इन्तेत नयत अंडर क्जोलें">

Nu har tiden spyttet mig i ansigtet
Tiden jeg skulle have brugt
På se hvordan solstrålerne falder i faldende fugt
Hvordan kragerne vender
Når vi er der ude hvor blæsten slår så hårdt imod os
at du får røde kinder
Hvordan jeg genkender mig selv i barndommens minder
Når jeg slinger på en cykel hjem fra den døende nats sidste skrig
Hvordan det forholdte sig da forholdende var fobi
og man så sommeren med nye øjne
i nye øjne
hvordan nætterne var næsten nøgne
af lys
og hendes bryst varmt som kærtegnene
og de vedvarende kys
hvordan månen var syg af træthed
og vi talte sammen med sekunderne
flydende lydløst i svingenes
skred
hvordan hun satte sig
og blev siddende
hvordan timerne aldrig var vedvarende
altid løbende og skridende
fra os
hvordan jeg drak sulten ud af maven
så det
men ville gerne have set blomsterne skyde op af haven
set rynkerne vokse om forældrenes øjne
set lungerne kokse
og benene
bøjende
Nu spytter tiden mig i ansigtet med fuldt overlæg
overhaler
overfuser mig
mens jeg står i et efterår
jeg ikke havde set komme
fordi det gik
mens jeg var i øjeblikkenes tidløse lomme

Danmark uden

Danmark uden farver i personlighederne
Danmark uden gamle bygninger ved gaderne
Danmark uden rygere uden sprittere uden skøger uden sniffere
Uden ludere uden tosser uden folk med hanekamme og piercede nosser
Danmark uden plader og pludder uden porno og kludder
Uden punk uden rock uden hiphop uden elektrochok og uden ludere
Uden hippier uden beatniks uden lsd trips uden nøgne folk i tipier
Danmark uden langt skæg uden næb uden fisse og pik
Danmark uden lyst uden stort bart hvidt bryst
Danmark uden fri hash uden spas uden spassere
Uden gas uden snyltere og nassere
Uden narkomaner uden fascistiske grupper og deres smudsige planer
Danmark uden tankegang uden plankegang uden hampetrang
Danmark uden gennemskuelighed uden frihedskæmpere
Uden ubrugelighed uden meninger og uden gimper
Uden forfattere uden digtere uden plattere og uden instinkter
Uden anarkister uden fascister uden Nihilister
Danmark uden ekspressionister kubister symbolister uden surrealister
Uden impressionister uden kommunister romanister og humanister
Uden alle former for kunstnere og ”ikke normale mennesker”
Uden fulde svenskere
Danmark uden fiskere med svampede næser stående foran de slidte skuer med øl i deres hænder i alt slags vejr
Danmark uden loppemarked uden værtshuse uden skjorter der opknappede
Uden hår på brystet uden mudderfodspor på kapitalist gulvet
Danmark uden selvindsigt uden selvkritik uden indblik i sindets skattekistebunds blik
Uden kreativitet uden Christiania uden fokus på tiden i et øjeblik
Danmark uden arbejdsløse uden useriøse uden modstand uden førtidspensionister
Uden bistandsklienter uden Lady Boys uden Lars Von Trier
Danmark uden ikke politiske aktive folk som spekulerer
Uden retten til at lade fingrene glide under dynen og heftigt onanerer
Danmark uden fede uden ungdomshuse uden autonome uden Fru Drusse
Uden hængerøve uden frie gymnasier uden nudister og uden øjne der rent faktisk kigger
Danmark uden dyrisk sex på gulvet inden man skal ud af døren
Uden ture i biler hvor man bare kører for at kigge på udsigten sammen med sine venner eller børn
Danmark uden forskelligfarvede enbenede duer hoppende rundt på rådhuspladsen
Danmark uden bordeller uden at se det gode i hinanden uden vægtproblemer og deller
Uden Kødbyen uden sammen groede øjenbryn uden pot der er vokset op frit på Møn
Og bliver fragtet ned i mine lunger ved hjælp af hjælpsomme pushere
Danmark uden Pornobutikker
uden ensomme fraskilte sindssyge folk klædt i orange dragter som bor på landet i gamle huse uden at snakke med andre end deres indre stemmer
Danmark uden klogskab for andre end de øverste, uden sandheden uden viden om andet end det de vil have os til at vide
Uden demokrati uden kokainbaner med næsen på ski
Danmark uden bøsser uden stumper og stykker
Uden kiosker hvor Inderne står og sidder foran de lange sommernætter mens de ryger og snakker med de lokale alkoholikere
Danmark uden andre end os selv uden ejerskab af vores egen sjæl
Uden sexlegetøj uden swingerclubber for alle de mennesker der udnytter hinandens stramme og slappe huler uden det handler om småborgerlig sex i en missionærstilling
Danmark uden nosser uden boller uden testikler
Uden blade uden havet uden at være begavet uden smukke udsigter
Danmark uden solnedgange uden at kramme
Uden retten til selv at styre om man vil fuckin æde junkfood
ryge cigaretter kneppe ludere hinanden eller se på strippere
Æde piller tænke hele livet over livet eller bare drikke sig døende og ældre
Danmark uden retten til at blive ældre og uden tak for det man ofrede sit liv på
Uden weekends druk uden at drikke til sig så fuld man ikke ved hvordan man skal gå
Uden pusherne på staden der mere til at stole på en de steder eksempelvis A. P Møller stiller til rådighed
Døgnnetto har ikke døgnåbent det har pusherne på staden og de er altid høflige i hvert fald på deres egen måde
Danmark uden demonstrationer uden hashklubber uden dig selv bag rettet
Uden fredede steder fordi en eller anden smart Jimmy nar af en Københavnersnude altid skal smække en Cafe midt op i dyrenes hjem for kunne tjene penge til banken
Eller fjerner fiskerne fra haven som har haft hele deres liv der
for at kunne hælde mælkekaffe ned i nakken
På selvfede provins kapitalist kællinger der drømmer om alt andet end det de er
Danmark uden respekt for en tømrer uden andet end foragt for landmænd og bønder
Uden gamle uden unge uden uddannede uden fattig uden meninger i en klumme
Danmark uden frie strandkyster uden penge til alt det sjove som vi lyster
Uden selv at kunne bestemme uden nogensinde at kunne tvivle på mediernes falske stemme
Danmark uden blod bag huden uden neonlys bag ruden
Uden ytringsfrihed
Danmark uden Danmark

Et Nyt Arbejde

Vinden er iskold, og slår i hårde stød imod hendes ikke tildækkede ansigt. Hjertet slår hårdt imod rebene, det gør det altid når hun er nervøs. Fingrene leder i lommerne, men vanterne gør det umuligt, så hun hiver den ene af, og putter den i munden. Stoffet følelses underligt imod tænderne. Hun finder en krøllet pakke prince frem, tager en cigaret op og putter den i munden. Flammen på lighteren går ud, da blæsten slår imod den, og hun stamper surt i jorden.
Hun skal altid ryge, når hun er nervøs over et eller andet, det er en dårlig vane, men sådan er det altså. Desuden havde fyren i kiosken smilt så venligt til hende, da hun skulle købte tyggegummi, at det ville have været uanstændigt, ikke at købe en pakke.

Da der kommer ild i cigaretten, suger hun så hårdt på den, at det gør ondt i lungerne. Så tripper hun lidt, det er for koldt til at stå stille.
Træerne svajer i vinden, og virker næsten forsvarsløse uden de grønne blade, til at beskytte sig. Husenes farver er triste og grå, det er som om byen er i slags dvale om vinteren. Kun mågerne virker frie af vinterhiet, og hænger skrigende over hendes hoved.

Alt var nemmere om sommeren, det var som om ens tanker ikke fyldte så meget, når varmen bare var der.
Hun står længe i sine egene tanker, og drømmer sig tilbage.
Det er første dag på jobbet, men det er en anden måde at arbejde på. Hun skal ikke stå tidligt op, ikke bruge sit hoved, hun skal bare flyde med de bløde bølger, som folkene nu giver hende. Det er rart for nu forventes det ikke det samme af hende, hun behøves ikke være nervøs for at begå fejl.
Det var ikke gymnasiet, arbejde bag en disk, et grønt jobcenter eller noget i den stil, nej det var noget andet. Hun havde haft nok nederlag, syntes hun. Nu skulle der ske noget nyt, i hendes liv.

En mand gik langsomt imod hende, hun vågnede op af sine tanker, og kvalmen spredte sig i hende. Kroppen rystet kraftigt, hun ville løbe. Det måtte være ham, ham der skulle hente hende.
Han har sorte briller på, lang frakke der blafrede i vinden, og et surt rynket ansigt. Det er som om han skærer igennem luften, skridtene er bestemte og målrettede.

Hun kigger den modsatte vej, en dame på en rød cykel, kører ud foran en hvid bil, den dytter længe af hende. Damen giver manden i bilen fingeren, samler noget bag kinderne, og snotter på bilens rude.
Hun vender sig hurtigt fra synet, og ser manden i de sorte briller, skyde ned af en sidegade.

På en måde er hun skuffet, men alligevel lettet.
Det er begyndt at blive mørkt, lygtepælene tænder og blander sig med skæret fra butiksruderne, og det er som om byen skifter sminke. Hun elsker mørke, da hun var lille gemte hun sig tit under dynen, for der var der trygt.

Hun går lidt frem og tilbage på gaden. Hendes høje hæle klaprer imod brostenene, men lyden bliver overdøvet af biler der suser forbi.
Uret over en støvet antik butik med nikotin gule lampeskærme som udstilling, fortæller hende, at hun er kommet for tidligt.
Ansigtet er følelsesløst af kulde, hun tæller tyggegummier, og stirrer formålsløst på de mangefarvede brostens forskellige konturer. På væggen over for hende, står der skrevet noget hun ikke kan udtale, med store fede bogstaver. Hun læser det, skriver det i luften, og læser det bagfra.
Så kommer nervøsiteten tilbage, hendes ryg er svedig, og små dråber løber imellem hendes baller. Spørgsmålene vælder frem i hovedet, hvad nu hvis du ikke kan, hvis de alligevel ikke synes om dig?
Hun skal tisse og brække sig. Idéen om at gøre det i den bil, hun ville blive kørt der ud i, eller på den mand der skal hente hende, virker virkelig skræmmende.
Hun går ind i antik butik, en ram lugt af støv og gammelt menneske skyder op i hendes næsebor.

Døren smækker hårdt bag hede, og en klokke ringer højt. Butikken er proppet med alle mulige mærkelige ting. Møbler står presset imod hinanden, så tæt at kun en lille gang, kan føre kunderne rundt. På væggene er der gamle skæve billeder, og urer hvis tikkende lyde er altdominerende. Fra loftet hænger store fuglebure, i alverdens farver og størrelser.
Hun skæver ud af vinduet, men der holder stadig ingen bil. Så kommer en ældre dame frem fra et baglokale, og stiller sig bag en gammel disk. Damen spørger om hun kan hjælpe, mens hun aer en udstoppet ugle.
Uglens fjer er grå og dens næb er åbent.
Hun spørger om hun må låne toilettet, damen kigger et kort sekund op i loftet, så viser hun hende vej. Hun følger efter damen, der dufter af cigaretrøg og skrald.
Da hun kommer ind på det lille toilet, er hun ved at eksplodere. Øjnene er løbet i vand, og hun trækker sine strømpebukser ned, og sætter sig. Brættet er koldt imod hendes hud, og det giver en svuppende lyd da hun rykker sig lidt. Hun strækker benene ud og sætter dem imod døren. Strålen rammer hårdt latrinen, hun presser så hårdt hun kan. Stressen er ved at stige hende til hovedet, men det er som om, hun ikke kan stoppe med at tisse. Hun sætter sine albuer på hvert knæ, holder sit hoved mellem hænderne, og sidder ventende. Håret rører næsten det beskidte gulv, sådan nogle skulle hun aldrig vaske mere.

Strømpebukserne er faldet ned om hendes ben, og ligger nu ved skoene. Lugten af tis er kraftig, hun klør sig i håret.
Da hun er færdig, vasker hun fingre med en grå sæbe, vandet er koldt. Hun kigger ned af sine hvide knoglede ben, lårene, og til sidst falder øjnene, på de begyndende hår ved skridtet. Så trækker hun strømpebukserne op, og hiver kjolen ned.
Hun åbner døren og skynder sig ud. Da hun siger tak til damen, svarer hun ikke men stirrer bare surt, på den lille ugle.
Da hun er ved udgangen, stopper hun op, tænder en cigaret slynger døren op, og skynder sig ud.
Blæsten slår imod hendes ansigtet, og kulden får hende til at udstøde en forbavset lyd.

Hun stirrer op på uret ingen, klokken er det den skal være.
Cigaretten pumper røg ud, der hurtigt farer væk langs gaden.
En rød bil kommer kørende et stykke fra hende, hun ved det er den. Maven knurrer, sveden løber fra armhulerne, hun gisper.
Hun har brugt lang tid foran spejlet, lang tid på tøjet, men har hun brugt nok. Fingrene roder efter pakken med cigaretterne, men de er der ikke. Håndfladerne svupper af fugtighed, hun bider i sin overlæbe.

Bilen kører op på kantstenen, stopper og en rødhåret fyr vinker af hende. Hendes øjne blinker, hun prøver at gå men benene vil ikke. Hjertet slår dobbelt slag imod brystkassen, det gør næsten ondt.
Den rødhårede fyr smiler, så hans gule tænder kommer til syne. Han åbner døren, og råber hej til hende.
Han dytter. Hun går over til bilen, og så løber hun den modsatte vej, alt hvad hun kan.