Hvis du en dag går din vej
Vil du stadig sidde i mig
Ikke som et strejf
Men som et minde
om dengang vi havde hinanden
dengang din sang lå i mine vande
Da vi sov sammen i samme seng
og du efterlod dine ting i mit hjem
og satte din tandbørste for aldrig at hente den igen
Hvis du går din vej
Vil du stadig sidde i mig
Dine øjne vil stadig skinne bag min nethinde
din omsorgsfulde måde at vække mit indre på
din måde at bærer foråret frem i dage der er grå
dit smil der smelter selv det mest sorte ud af sindet
din lille mund
og det smukke lattermilde ved grinet
og måden dit hår falder på
når du lige har sat det op
de små ting der gjorde os til noget der aldrig kan gå
eller forlade min krop
så hvis du går din vej
går mindet aldrig fra mig
Du vil sidde som en patron dybt i min hud
Tatoveret fast i hvert et skridt
jeg tager efter dit brud
Du vil sidde som for første gang du lagde dig i
mit blik
Så hvis du går din vej
Skal du vide at du altid vil sidde i mig
Som en tatovering af en lille krokodille
på min kridhvide hud
Lavet en larmende aften
Hvor der var magisk stille
