Jeg levede livet
Til det tog livet af mig
onsdag den 9. december 2009
tirsdag den 1. december 2009
Irene Snuske baby
Hun kigger irriteret på ham, gider ikke svare, men ved at alt andet ikke ville være fair. De våde hundeøjne gør hende i dårligt humør. Han er som et fugleæg i mellem hendes fingre, og i stedet for at passe godt på det, har hun lyst til at kvase det nu. Gaflen der ligger ved hendes hånd, hun kunne stikke den ind i hans hjerte, sådan at hun kunne slippe for den sædvanlige omgang følelsesporno. Ordene ligger lige på hendes tunge, men hun holder dem krampagtigt tilbage, tramper rundt i tanker. Han kigger stadigvæk, hans lange pandehår, er faldet ned i ansigtet, og nu ser han endnu dummere ud. Gad vide, hvor lang tid man får for at slå en idiot ihjel, hvis man er en kvinde, og gør det med sine bare næver?
Han smiler, hun brummer lidt, og drikker af et glas vin. Så åbner han sine læber, som en blomst, og afslører sine nikotingule kaffetænder.
”Hvad vil du have at spise?”
Hun trykker sin ene finger igennem duen, og ønsker at det var hans øjenæble.
Rollen som den venlige pædagogagtige altid dialog-elskende, er hans, men nu prøver hun hans replikker. Lamperne brænder imod hendes hud, sminken lugter og klør, folk forventer.
”Alfred du er en skide sød fyr, det er du altså, men…”
Hans mund bliver skæv, øjnene flakkende som en fakkel i blæsevejr.
” Irene skat, smukke skat, jeg…”
Hun presser brækket ned i sin hals, synker det, og spiller skuespillet til fulde ”Nej jeg kan ikke mere, du er mere som en ven, måske endda en bror.”
Hans øjne er undrende, vurderende ”Jamen Irene snuske baby, du har jo ingen bror?!”
Gaflen brænder i hånden, hun hader at snakke, og vælger udvejen i stedet.
Han smiler, hun brummer lidt, og drikker af et glas vin. Så åbner han sine læber, som en blomst, og afslører sine nikotingule kaffetænder.
”Hvad vil du have at spise?”
Hun trykker sin ene finger igennem duen, og ønsker at det var hans øjenæble.
Rollen som den venlige pædagogagtige altid dialog-elskende, er hans, men nu prøver hun hans replikker. Lamperne brænder imod hendes hud, sminken lugter og klør, folk forventer.
”Alfred du er en skide sød fyr, det er du altså, men…”
Hans mund bliver skæv, øjnene flakkende som en fakkel i blæsevejr.
” Irene skat, smukke skat, jeg…”
Hun presser brækket ned i sin hals, synker det, og spiller skuespillet til fulde ”Nej jeg kan ikke mere, du er mere som en ven, måske endda en bror.”
Hans øjne er undrende, vurderende ”Jamen Irene snuske baby, du har jo ingen bror?!”
Gaflen brænder i hånden, hun hader at snakke, og vælger udvejen i stedet.
Novelle af mig.. 13år
13 år
Regnen silede ned i stride strømme, og fik palmebladene til at gynge op og ned som sommerfuglevinger. De våde farvede lanterner hang langs husenes tagrender, og lyste den mørke nat svagt op.
Han stod for enden af en seng uden andet end en madras, hans hvide shorts og hawaii skjorte var gennemblødt, håret lå klistret ind til hovedet. Vandet dryppede fra ham, og lavede en pyt på det lyserøde gulvtæppe. Lyset fra en rød lampe, fortalte at rummet var optaget, og at det nu tilhørte ham.
Væggene var gule af nikotin, lugten af sved og indtørret sæd hang tungt i luften. Ville han ikke hjælpe drengen? Ville han hjælpe drengen i den udfordrende kjole hvis han gjorde det. Hjælpe ham væk fra det kummerlige liv?
Hans samvittighed bankede i baghovedet, hjertet slog hurtigt mod ribbene, men lysten til at gennemføre dette var uforklarlig. Et lyn flækkede himlen, ikke langt derfra, og et kort sekund forsvandt alt det forførende i drengens øjne.
For tre år siden, havde han ikke behøvet at betale for det, men det havde en afrikansk kvinde lavet om på.
Et bristet kondom, havde gjort ham til et spøgelse, et omvandrende lig med sorte rande om øjnene og indsunken hud. Han tændte en cigaret, pustede røg ud, drengen rullede rundt på sengen så det knirkede under ham. Pengesedlerne var stadig varme i hans våde lommer. Drengen smilede, legede med det lange lysebrune hår, lavede kysmund, så der kom revner i make uppen. Det var ucharmerende. Beskidt. Han skulle dø, og derfor skulle drengen i den uægte designerkjole med parykken også dø. Det virkede ikke fair.
De kunne også gifte sig, og rådne sammen i den thailandske jord, han hadede så umådelig meget.
Han kunne også betale drengen, for at stikke en kniv i hans hals så kunne hans forgiftede blod boble ud på gulvet, og skrive sandheden. Tvivlen ramte ham, varmen gjorde ham våd under armene, hans rystende fingre greb krampagtigt ud efter dørhåndtaget. Døren fløj op, vinden blæste svagt ind, og lyden af silende regn blev højere. Tanker som et insekt, det ønskede han sig, for nu var han bare et ådsel som gribbene snart ville æde af. Det var som om han allerede kunne lugte det rådne kød. Han gik baglæns ud i mørket, han kunne ikke, ansigtet var for ungt.
Drengens ansigt blev koldt, hans røde høje hæle klaprede imod gulvet, da han kom over i mod ham. Duften af billig deodorant og pudder, skød ind i hans ansigt, og skar i hans øjne. Drengens hånd greb om hans arm og rev hårdt til. Han så ind i de skæve øjne, og skævede ned til det flade bryst
"More money please, Mr. Torben..."
De brune øjne blev sorte, og gravede sig ind i hans sind. Han pustede røg ud og gik baglæns. Drengens ansigt blev groft, gennemborende og fyrre år ældre. Drengens små fingre greb om hans tunge guldkæde, og hev ham ind i rummet igen. Kynismen stod tegnet i de skæve øjne, hans nedadvendte mundvige og udspilede næsebor, men da han trådte ind igen bredte der sig et hurtigt og falsk smil på drengens læber.
Han kunne ikke stoppe nu, han havde fundet ham, han skulle hjælpe på den vej, han selv skulle gå.
Regnen silede ned i stride strømme, og fik palmebladene til at gynge op og ned som sommerfuglevinger. De våde farvede lanterner hang langs husenes tagrender, og lyste den mørke nat svagt op.
Han stod for enden af en seng uden andet end en madras, hans hvide shorts og hawaii skjorte var gennemblødt, håret lå klistret ind til hovedet. Vandet dryppede fra ham, og lavede en pyt på det lyserøde gulvtæppe. Lyset fra en rød lampe, fortalte at rummet var optaget, og at det nu tilhørte ham.
Væggene var gule af nikotin, lugten af sved og indtørret sæd hang tungt i luften. Ville han ikke hjælpe drengen? Ville han hjælpe drengen i den udfordrende kjole hvis han gjorde det. Hjælpe ham væk fra det kummerlige liv?
Hans samvittighed bankede i baghovedet, hjertet slog hurtigt mod ribbene, men lysten til at gennemføre dette var uforklarlig. Et lyn flækkede himlen, ikke langt derfra, og et kort sekund forsvandt alt det forførende i drengens øjne.
For tre år siden, havde han ikke behøvet at betale for det, men det havde en afrikansk kvinde lavet om på.
Et bristet kondom, havde gjort ham til et spøgelse, et omvandrende lig med sorte rande om øjnene og indsunken hud. Han tændte en cigaret, pustede røg ud, drengen rullede rundt på sengen så det knirkede under ham. Pengesedlerne var stadig varme i hans våde lommer. Drengen smilede, legede med det lange lysebrune hår, lavede kysmund, så der kom revner i make uppen. Det var ucharmerende. Beskidt. Han skulle dø, og derfor skulle drengen i den uægte designerkjole med parykken også dø. Det virkede ikke fair.
De kunne også gifte sig, og rådne sammen i den thailandske jord, han hadede så umådelig meget.
Han kunne også betale drengen, for at stikke en kniv i hans hals så kunne hans forgiftede blod boble ud på gulvet, og skrive sandheden. Tvivlen ramte ham, varmen gjorde ham våd under armene, hans rystende fingre greb krampagtigt ud efter dørhåndtaget. Døren fløj op, vinden blæste svagt ind, og lyden af silende regn blev højere. Tanker som et insekt, det ønskede han sig, for nu var han bare et ådsel som gribbene snart ville æde af. Det var som om han allerede kunne lugte det rådne kød. Han gik baglæns ud i mørket, han kunne ikke, ansigtet var for ungt.
Drengens ansigt blev koldt, hans røde høje hæle klaprede imod gulvet, da han kom over i mod ham. Duften af billig deodorant og pudder, skød ind i hans ansigt, og skar i hans øjne. Drengens hånd greb om hans arm og rev hårdt til. Han så ind i de skæve øjne, og skævede ned til det flade bryst
"More money please, Mr. Torben..."
De brune øjne blev sorte, og gravede sig ind i hans sind. Han pustede røg ud og gik baglæns. Drengens ansigt blev groft, gennemborende og fyrre år ældre. Drengens små fingre greb om hans tunge guldkæde, og hev ham ind i rummet igen. Kynismen stod tegnet i de skæve øjne, hans nedadvendte mundvige og udspilede næsebor, men da han trådte ind igen bredte der sig et hurtigt og falsk smil på drengens læber.
Han kunne ikke stoppe nu, han havde fundet ham, han skulle hjælpe på den vej, han selv skulle gå.
Abonner på:
Opslag (Atom)