Novelle af mig.. 13år

13 år
Regnen silede ned i stride strømme, og fik palmebladene til at gynge op og ned som sommerfuglevinger. De våde farvede lanterner hang langs husenes tagrender, og lyste den mørke nat svagt op.
Han stod for enden af en seng uden andet end en madras, hans hvide shorts og hawaii skjorte var gennemblødt, håret lå klistret ind til hovedet. Vandet dryppede fra ham, og lavede en pyt på det lyserøde gulvtæppe. Lyset fra en rød lampe, fortalte at rummet var optaget, og at det nu tilhørte ham.

Væggene var gule af nikotin, lugten af sved og indtørret sæd hang tungt i luften. Ville han ikke hjælpe drengen? Ville han hjælpe drengen i den udfordrende kjole hvis han gjorde det. Hjælpe ham væk fra det kummerlige liv?

Hans samvittighed bankede i baghovedet, hjertet slog hurtigt mod ribbene, men lysten til at gennemføre dette var uforklarlig. Et lyn flækkede himlen, ikke langt derfra, og et kort sekund forsvandt alt det forførende i drengens øjne.

For tre år siden, havde han ikke behøvet at betale for det, men det havde en afrikansk kvinde lavet om på.
Et bristet kondom, havde gjort ham til et spøgelse, et omvandrende lig med sorte rande om øjnene og indsunken hud. Han tændte en cigaret, pustede røg ud, drengen rullede rundt på sengen så det knirkede under ham. Pengesedlerne var stadig varme i hans våde lommer. Drengen smilede, legede med det lange lysebrune hår, lavede kysmund, så der kom revner i make uppen. Det var ucharmerende. Beskidt. Han skulle dø, og derfor skulle drengen i den uægte designerkjole med parykken også dø. Det virkede ikke fair.

De kunne også gifte sig, og rådne sammen i den thailandske jord, han hadede så umådelig meget.
Han kunne også betale drengen, for at stikke en kniv i hans hals så kunne hans forgiftede blod boble ud på gulvet, og skrive sandheden. Tvivlen ramte ham, varmen gjorde ham våd under armene, hans rystende fingre greb krampagtigt ud efter dørhåndtaget. Døren fløj op, vinden blæste svagt ind, og lyden af silende regn blev højere. Tanker som et insekt, det ønskede han sig, for nu var han bare et ådsel som gribbene snart ville æde af. Det var som om han allerede kunne lugte det rådne kød. Han gik baglæns ud i mørket, han kunne ikke, ansigtet var for ungt.

Drengens ansigt blev koldt, hans røde høje hæle klaprede imod gulvet, da han kom over i mod ham. Duften af billig deodorant og pudder, skød ind i hans ansigt, og skar i hans øjne. Drengens hånd greb om hans arm og rev hårdt til. Han så ind i de skæve øjne, og skævede ned til det flade bryst

"More money please, Mr. Torben..."

De brune øjne blev sorte, og gravede sig ind i hans sind. Han pustede røg ud og gik baglæns. Drengens ansigt blev groft, gennemborende og fyrre år ældre. Drengens små fingre greb om hans tunge guldkæde, og hev ham ind i rummet igen. Kynismen stod tegnet i de skæve øjne, hans nedadvendte mundvige og udspilede næsebor, men da han trådte ind igen bredte der sig et hurtigt og falsk smil på drengens læber.

Han kunne ikke stoppe nu, han havde fundet ham, han skulle hjælpe på den vej, han selv skulle gå.