Et Nyt Arbejde

Vinden er iskold, og slår i hårde stød imod hendes ikke tildækkede ansigt. Hjertet slår hårdt imod rebene, det gør det altid når hun er nervøs. Fingrene leder i lommerne, men vanterne gør det umuligt, så hun hiver den ene af, og putter den i munden. Stoffet følelses underligt imod tænderne. Hun finder en krøllet pakke prince frem, tager en cigaret op og putter den i munden. Flammen på lighteren går ud, da blæsten slår imod den, og hun stamper surt i jorden.
Hun skal altid ryge, når hun er nervøs over et eller andet, det er en dårlig vane, men sådan er det altså. Desuden havde fyren i kiosken smilt så venligt til hende, da hun skulle købte tyggegummi, at det ville have været uanstændigt, ikke at købe en pakke.

Da der kommer ild i cigaretten, suger hun så hårdt på den, at det gør ondt i lungerne. Så tripper hun lidt, det er for koldt til at stå stille.
Træerne svajer i vinden, og virker næsten forsvarsløse uden de grønne blade, til at beskytte sig. Husenes farver er triste og grå, det er som om byen er i slags dvale om vinteren. Kun mågerne virker frie af vinterhiet, og hænger skrigende over hendes hoved.

Alt var nemmere om sommeren, det var som om ens tanker ikke fyldte så meget, når varmen bare var der.
Hun står længe i sine egene tanker, og drømmer sig tilbage.
Det er første dag på jobbet, men det er en anden måde at arbejde på. Hun skal ikke stå tidligt op, ikke bruge sit hoved, hun skal bare flyde med de bløde bølger, som folkene nu giver hende. Det er rart for nu forventes det ikke det samme af hende, hun behøves ikke være nervøs for at begå fejl.
Det var ikke gymnasiet, arbejde bag en disk, et grønt jobcenter eller noget i den stil, nej det var noget andet. Hun havde haft nok nederlag, syntes hun. Nu skulle der ske noget nyt, i hendes liv.

En mand gik langsomt imod hende, hun vågnede op af sine tanker, og kvalmen spredte sig i hende. Kroppen rystet kraftigt, hun ville løbe. Det måtte være ham, ham der skulle hente hende.
Han har sorte briller på, lang frakke der blafrede i vinden, og et surt rynket ansigt. Det er som om han skærer igennem luften, skridtene er bestemte og målrettede.

Hun kigger den modsatte vej, en dame på en rød cykel, kører ud foran en hvid bil, den dytter længe af hende. Damen giver manden i bilen fingeren, samler noget bag kinderne, og snotter på bilens rude.
Hun vender sig hurtigt fra synet, og ser manden i de sorte briller, skyde ned af en sidegade.

På en måde er hun skuffet, men alligevel lettet.
Det er begyndt at blive mørkt, lygtepælene tænder og blander sig med skæret fra butiksruderne, og det er som om byen skifter sminke. Hun elsker mørke, da hun var lille gemte hun sig tit under dynen, for der var der trygt.

Hun går lidt frem og tilbage på gaden. Hendes høje hæle klaprer imod brostenene, men lyden bliver overdøvet af biler der suser forbi.
Uret over en støvet antik butik med nikotin gule lampeskærme som udstilling, fortæller hende, at hun er kommet for tidligt.
Ansigtet er følelsesløst af kulde, hun tæller tyggegummier, og stirrer formålsløst på de mangefarvede brostens forskellige konturer. På væggen over for hende, står der skrevet noget hun ikke kan udtale, med store fede bogstaver. Hun læser det, skriver det i luften, og læser det bagfra.
Så kommer nervøsiteten tilbage, hendes ryg er svedig, og små dråber løber imellem hendes baller. Spørgsmålene vælder frem i hovedet, hvad nu hvis du ikke kan, hvis de alligevel ikke synes om dig?
Hun skal tisse og brække sig. Idéen om at gøre det i den bil, hun ville blive kørt der ud i, eller på den mand der skal hente hende, virker virkelig skræmmende.
Hun går ind i antik butik, en ram lugt af støv og gammelt menneske skyder op i hendes næsebor.

Døren smækker hårdt bag hede, og en klokke ringer højt. Butikken er proppet med alle mulige mærkelige ting. Møbler står presset imod hinanden, så tæt at kun en lille gang, kan føre kunderne rundt. På væggene er der gamle skæve billeder, og urer hvis tikkende lyde er altdominerende. Fra loftet hænger store fuglebure, i alverdens farver og størrelser.
Hun skæver ud af vinduet, men der holder stadig ingen bil. Så kommer en ældre dame frem fra et baglokale, og stiller sig bag en gammel disk. Damen spørger om hun kan hjælpe, mens hun aer en udstoppet ugle.
Uglens fjer er grå og dens næb er åbent.
Hun spørger om hun må låne toilettet, damen kigger et kort sekund op i loftet, så viser hun hende vej. Hun følger efter damen, der dufter af cigaretrøg og skrald.
Da hun kommer ind på det lille toilet, er hun ved at eksplodere. Øjnene er løbet i vand, og hun trækker sine strømpebukser ned, og sætter sig. Brættet er koldt imod hendes hud, og det giver en svuppende lyd da hun rykker sig lidt. Hun strækker benene ud og sætter dem imod døren. Strålen rammer hårdt latrinen, hun presser så hårdt hun kan. Stressen er ved at stige hende til hovedet, men det er som om, hun ikke kan stoppe med at tisse. Hun sætter sine albuer på hvert knæ, holder sit hoved mellem hænderne, og sidder ventende. Håret rører næsten det beskidte gulv, sådan nogle skulle hun aldrig vaske mere.

Strømpebukserne er faldet ned om hendes ben, og ligger nu ved skoene. Lugten af tis er kraftig, hun klør sig i håret.
Da hun er færdig, vasker hun fingre med en grå sæbe, vandet er koldt. Hun kigger ned af sine hvide knoglede ben, lårene, og til sidst falder øjnene, på de begyndende hår ved skridtet. Så trækker hun strømpebukserne op, og hiver kjolen ned.
Hun åbner døren og skynder sig ud. Da hun siger tak til damen, svarer hun ikke men stirrer bare surt, på den lille ugle.
Da hun er ved udgangen, stopper hun op, tænder en cigaret slynger døren op, og skynder sig ud.
Blæsten slår imod hendes ansigtet, og kulden får hende til at udstøde en forbavset lyd.

Hun stirrer op på uret ingen, klokken er det den skal være.
Cigaretten pumper røg ud, der hurtigt farer væk langs gaden.
En rød bil kommer kørende et stykke fra hende, hun ved det er den. Maven knurrer, sveden løber fra armhulerne, hun gisper.
Hun har brugt lang tid foran spejlet, lang tid på tøjet, men har hun brugt nok. Fingrene roder efter pakken med cigaretterne, men de er der ikke. Håndfladerne svupper af fugtighed, hun bider i sin overlæbe.

Bilen kører op på kantstenen, stopper og en rødhåret fyr vinker af hende. Hendes øjne blinker, hun prøver at gå men benene vil ikke. Hjertet slår dobbelt slag imod brystkassen, det gør næsten ondt.
Den rødhårede fyr smiler, så hans gule tænder kommer til syne. Han åbner døren, og råber hej til hende.
Han dytter. Hun går over til bilen, og så løber hun den modsatte vej, alt hvad hun kan.